Sticks'n'Sushi Code of Conduct
Hos Sticks'n'Sushi arbejder vi aktivt med at indfri de 10 principper i FNs Global Compact, som er det vigtigste globale initiativ for at fremme virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar.
Når vi snakker om code of conduct hos Sticks'n'Sushi, er omdrejningspunktet derfor FNs 10 principper indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Hermed forpligter vi os ikke blot til at handle i forhold til vores egen forretning i Danmark, men også i forhold til alle de mennesker og virksomheder, som vi handler med.
- De 10 principper lyder:
-
Menneskerettigheder:
1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt... -
Menneskerettigheder:
1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder; og
2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
Arbejdstagerrettigheder:
3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling; og
4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde;
5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og
6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljø:
7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer; og
8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed; og
9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
Anti-korruption:
10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
Vi er klar over, at nogle af principperne i Global Compact kan virke noget uklare. Men bag dem alle findes rigtige mennesker og rigtige problemer, der kræver løsninger. Derfor har alle principperne også lige stor prioritet for os. Læs mere om indholdet i de 10 principper her.
- Sådan arbejder vi med de 10 principper:
-
Arbejdet for aktivt at indfri de ti principper i Sticksn'n'Sushi...
-
Arbejdet for aktivt at indfri de ti principper i Sticksn'n'Sushi, og for i det hele taget at blive en endnu mere ansvarlig virksomhed, kalder vi SushiStainable. Arbejdet i SushiStainable foregår ud fra en strategi med tre niveauer:
1. niveau: Vi undersøger og registrerer alt i eget hus og eksekverer løbende projekter, der kan gøre os mere bæredygtige.
2. niveau: I samarbejde med vores leverandører vil vi sikre os, at den service og de produkter vi får ind i huset, lever op til vores krav. Samtidig forsøger vi gennem konstruktiv dialog at skabe samarbejde, der sikrer bæredygtighed i vores fælles leverandørkæde.
3. niveau: Endelig fortæller vi åbent om vores arbejde i håb om, at vi kan påvirke kolleger, gæster og samfund.
Find en mere detaljeret beskrivelse af strategien og SushiStainable arbejdet her og læs vores fiskepolitik og vores politik for rejser og transport, som er andre konkrete eksempler på hvordan vi aktivt arbejder med at indfri de 10 principper.
Arbejdet med de 10 principper er stopper aldrig. Der er altid ting, der kan forbedres og ting, der skal revideres i takt med, at vi og vores samarbejdspartnere udvikler os og lærer nyt. Med andre ord, vi kan ikke gå på vandet endnu. Men vi er sprunget ud i det.