partnere

partnere


Københavns Kommunes KLIMA+
 
KLIMA+ er et netværk for virksomheder, som ønsker at reducere deres påvirkning af klimaet. KLIMA+ er forankret i Grønne Erhverv – et netværk i Københavns Kommune.
Gennem KLIMA+ får man inspiration til ens klimaarbejde via faglige og målrettede oplæg på temamøder. På netværksmøder og workshops får man desuden mulighed for at lære af hinandens erfaringer.
 
Se mere på hjemmesiden her
Center for Energibesparelser

Center for Energibesparelser bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport.

Centeret er en uafhængig, offentlig instans under Klima- og Energiministeriet med egen bestyrelse.
Center for Energibesparelser blev etableret den 1. marts 2010 og finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kWh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt ca. 90 mio. kr. om året.

De generelle energispareopgaver, Center for Energibesparelser arbejder med, løses på den ene side med kampagner og andre kommunikationsaktiviteter. På den anden side arbejder centeret med at påvirke markedet til at introducere nye, energieffektive produkter og ydelser. Hjemmesiden er knudepunktet i centerets kommunikation og den største kilde til formidling af viden om energibesparelser.

Dong Energy
Vi har indgået et Klimapartnerskab med Dong Energy. Det betyder blandt andet at vi har forpligtet os på løbende at opnå dokumenterbare energibesparelser i vores restauranter.

Til gengæld har Dong Energy forpligtet sig på at yde os hjælp til at opnå vores besparelse gennem rådgivning og redskaber, som går det muligt for os præcist at måle vores energiforbrug – og dermed måle vores indsats for at opnå besparelser.

Ved siden af energibesparelserne, køber og indløser vi såkaldte RECS certifikater, tilsvarende vores samlede elforbrug, fra Dongs havvindmøllepark, Horns Rev II. Hermed er vi indirekte vi med til at øge efterspørgslen på vedvarende energi i det danske elmix. Læs mere om RECS her
Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv - uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning.

Folkekirkens Nødhjælp og Sticks’n’Sushi indgik i december 2009 et samarbejde til gavn for verdens fattige.
Kampagnen hed ’Råd til Ris’, og havde som formål at samle pengene ind til risbanker i landsbyer i Cambodja.

Metoden var enkel. Når en gæst købte et måltid fra Sticks’n’Sushi blev gæsten tilbudt at lægge 20 kr. oveni som donation til Folkekirkens Nødhjælp. Donationen blev herefter fordoblet af Sticks’n’Sushi. Ved hjælp af en kode kunne gæsten herefter vælge, hvilken del af projektet i Cambodja pengene skulle gå til. De tre delprojekter bestod i opførelsen af en risbank, uddannelse af en risbank–komité i landsbyerne og indskud af ris til risforsyning. Ved hjælp af Sticks’n’Sushi og deres gæster sendte Folkekirkens Nødhjælp i alt 176.660 kr. af sted til Cambodja.

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp her

Klima+

Klima+

Vi er blevet Klima+ Frontløbere blandt virksomhederne i Københavns Kommune.

”Vi køber vores CO2 fri strøm hos Natur-Energi, og vi synes, at alle andre skulle gøre det samme.”

 

Credits