TJENER
Som tjener hos Sticks’n’Sushi er din fornemmeste opgave at være glad. Og at være glad for at gøre andre glade.
Du skal møde verden med et smil der er større end dit ego, og du skal være i stand til at tænke vi frem for mig.
Der går planmæssigt fisk i bestillingerne og ordrerne kommer ofte i store stimer. Derfor skal du kunne holde hovedet over rørte vande og flyde med strømmen med munter mine.
Vi skal nok vise dig vores lille del af verden og lære dig alt fra sticks til
sushi – så længe du føler en universal tilfredshed ved at gøre det behageligt
for andre.
Det eneste krav vi har, er at du er fyldt 18 år og har en brændende lyst til at
servere smilende sushi for vores gæster. Så har vi til gengæld lyst at servere
dig chancen for at komme til det.
Vi søger løbende tjenere, så send os endelig nogle ord om dig selv på job@sushi.dk